Matematikstikbold er ligesom alm. stikbold. Den eneste forskel er, at jeg har 4 elever – én i hvert hjørne af banen, som står med en opgave. Opgaverne kan varierer fra gang til gang, men jeg har prøvet følgende:
- 10’er-venner
- Plus-par / tvillingetal
- Lægge 10 til (sætter tallet ind på 0’ets plads)
- Lægge 9 til (jeg tænker på én mindre end +10)
- 100-venner
- Tabeller
Hver gang en elev bliver ramt, skal han/hun ud til et af hjørnerne og svare på opgaven.
“Sig alle 10’er-vennerne” eller “Hvem er 10’er-ven med 8?”
“Sig alle plus-parerne” eller “Hvad er 7 + 7?”
Her er det vigtigt, at den, der skal svare, kan få hjælp af den, der stille spørgsmålet.
Efter han/hun har svaret på opgaven, bytter de plads, og vedkommende står nu med opgaven og venter på en ny ramt person.

Al materiale kan downloades under “Downloads”
(dette er blot nogle ideer – se alle udgaver under downloads)


